Morgensang 40-49

Indhold
40. ‘Åbent hjerte‘ og ‘Den røde tråd‘ 25. APR 2020 – 12M.mp4
41. ‘Fred hviler over land og by‘ og ‘Duerne flyver‘ 26. APR 2020 -12M.mp4
42. ‘Tænk at livet koster livet‘ og ‘Det lysner over agres felt‘ og ‘Lyse nætter‘ 27. APR 2020 -15M.mp4
43. ‘Jeg gik mig ud en sommerdag‘ og ‘Musens sang‘ 28.APR 2020 13M.mp4
44.’Bjørnen vågner‘ og ‘Dyrene i Afrika‘ 29.APR 2020 11M.mp4
45.’Hvad er det min Marie’ og ‘Den første gang jeg så dig’ 30.APR 2020 12M.mp4
46.’Kom maj du søde milde’ og ‘Når vinteren rinder i grøft og i grav ‘ 01.MAJ 2020 12M.mp4
47.’Det var en lørdag aften’ og ‘Vi maler byen rød’ 02.MAJ 2020 13M.mp4
48.’Morgenstund har guld i mund’ og ‘Gem et lille smil til det blir gråvejr’ 03.MAJ 2020 13M.mp4
49.’Kringsatt av fiender’ og ‘En lærke letted’ 04.MAJ 2020 19M.mp4

Åbent hjerte

1. Tiden gik og førte os
på ny fra sted til sted.
Hvad vi søgte på vor vej
tog horisonten med.
Men under himlens blå
er en dyb og evig klang.
Alt hvad vi tænkte på
brød den ned for sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid hjem.

2. Tvivlen kom og lagde sig
omkring os som et slør.
Frygten holdt os fanget i
os selv bag lukket dør.
Men under himlens blå 
er en dyb og evig klang.
Alt hvad vi frygtsomt så
brød den ned for sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid mod.

3. Tiden gik og verden var
konstant foranderlig.
Dale blev til bjerge mens
vi vandrede forbi.
Men under himlens blå
er en dyb og evig klang.
Trapperne vi skal gå
bygges op af sjælens trang.
Åbent hjerte finder altid vej.

Sys Bjerre & Christian Connie 2016

Den røde tråd

1. Hvad mon man er
Før man blir til
Et stjerneskud
Et puslespil?
En tanke-torsk
En gulerod?
Man må for fa’en ha’ været nogen!

2. Moders barm var rød og hvid
Til min far sa hun: Glid
Vi var en kæmpe børneflok
Og der var aldrig penge nok

3. Otte år og jeg var klar
Til at gå på kaffe bar
Min ryg så ud som strivret flæsk
For dagens ret var tørre tæsk

4. Jeg voksed’ og koksed’
Jeg fandt en plads i solen
I skolen lærte jeg
At skrive DE med stort

5. Men jeg ku aldrig bli til noget
Trods min store ordforråd
Stod i kø på livets vej
Mens andre overhalede mig

6. Jeg voksed og koksed
Og fandt min plads i skyggen
Med ryggen op mod muren
Hvorfor blev jeg født?

7. Og hvad mon der sker
Når man skal bort?
Når livets skjorte bli’r for kort?
Hvor mon den er
Den røde tråd?
Man må for fa’n da bli’ til noed!

Shu-bi-dua 1978

Fred hviler over land og by

1. Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.

2. Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

3. Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord;
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som dér bor!

4. Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.

5. Som du han er en fremmed her,
til Himlen står hans hu;
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her som du.

6. O, lær af ham din aftensang:
Fred med hver sjæl på jord!
Til samme Himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.

7. Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så.

Rudolph Bays / B. S. Ingemann

Duerne flyver

1. Duerne flyver af og til op
ingen ved rigtigt hvorfor.
Duerne flyver af og til bort
ingen ved rigtigt hvorhen.
Der står du på pladsen
er pludselig alene
og hører dem klapre afsted
Duerne flyver hen over by′n
duerne flyver i flok.

2. Så mærker du hjertet,
der også vil lette
og drejer dig, stirrer mod
tårnet og solen og se
ud af skiven, den glimtende blinde
er to hvide duer på vej.
Duerne flyver henover by’n
Flyver de hen til dig?
Til dig?

3. Så mærker du hjertet,
der også vil lette
og drejer dig, stirrer mod
tårnet og solen og se
ud af skiven, den glimtende blinde
er to hvide duer på vej.
Duerne flyver henover by′n
Flyver de hen til dig?
Til dig?

Bent Fabricius Bjerre / Klaus Rifbjerg 1974

Tænk at livet koster livet

1. Tænk, at livet
koster livet!
Det er altid samme pris.
Kom med glæde!
Vær til stede!
Tanken spreder øjets dis;
rigt og bredt går livet ned
i evighed.

2. Stjernestunder,
livets under,
luft og smag og syn er nyt!
Blodet bruser,
løvet suser,
havets rum er højt og lydt!
Mærk: alt liv går udad! – Giv!
For tro er liv.

3. Høje himle
fyldt med svimle
fuglefløjt i morgenvind –
og i suset
gennem huset
jordisk balsam til mit sind.
Fuglen i mit eget bryst
må slå med lyst.

4. Høje drømme!
Dybe strømme
gynger i hvert åndedrag,
sangen svinger
vide vinger
over jorden med Guds dag.
Øjets glans er kroppens lys –
føl livets gys!

5. Leve livet!
Ført af livet,
som er ét i sjæl og krop,
må vi sanse,
må vi danse
glædens ord i spring og hop.
Takke Gud med lovsangs lyd
i salig fryd –

6. Hver fornemmer,
jeg’ets tremmer
rykkes ud i pause-ro.
Hvert et skridt, du
tar så frit nu,
er identisk med din tro.
Tyst i midten væksten står
med livets vår.

7. Godt, at livet
koster livet!
Godt at synge dagens pris.
Det er glæde,
alt til stede,
i ét nu er paradis!
Tørstende når roden ned
i evighed.

Ole Schmidt 1986 / Jørgen Gustava Brandt 1985

Det lysner over agres felt

1. Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

2. Velkommen i vor grønsværsstol
blandt grøftens brombærranker!
O, det gør godt at slikke sol
igen på disse banker!

3. Vel rækker høstens solskin kort,
men rønnens bær står røde.
Alleens linde blegner bort,
men vildvinsranker gløde.

4. Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

5. Og bag mig, sol, og blød mig, regn!
Jeg plukker mine nødder
og trasker langs et brombærhegn
med plovmuld under fødder.

6. Og det er al den jord jeg har,
og alt, hvad jeg begærer.
Jeg håber, det går an, jeg ta’r,
hvad mine såler bærer.

 Harald Balslev 1922 / Ludvig Holstein 1915

Lyse nætter

1. Nu kommer fuglene igen,
og lyset vælter pluds’lig ind,
det kommer gennem alle sprækker,
lyse nætter er tilbag’.
Alt, hvad der rørte sig, blev glemt,
da du var rejst, var det så nemt.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.

Du er tilbag’, du er hos mig.
Du er tilbag’ med varme dag’,
du er hos mig.

2. Nu kommer lydene igen,
og verden vælter pluds’lig ind
med parasoller og sandaler,
bølger maler alt i sand.
Jeg havde huset fuld af vind
og nye frugter fløjet ind.
Men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig,
at pynte sig for dig.

Du er tilbag’, du er hos mig.
Du er tilbag’ med varme dag’,
du er hos mig.

Aske Bentzon / Alberte Winding, 1991

Jeg gik mig ud en sommerdag

1. Jeg gik mig ud en sommerdag at høre
fuglesang, som hjertet kunne røre,
i de dybe dale
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.


2. Der sad en lille fugl i bøgelunden,
sødt den sang i sommer-aftenstunden,
i de grønne sale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.


3. Den sang så sødt om dejligst vang og vænge,
hvor kærminder gro som græs i enge.


4. Den sang om alt, hvad det er lyst at høre,
allerhelst, hvad hjertet dybt kan røre.


5. Den sang, som ingen andre fugle sjunge,
leged liflig med min moders tunge.


6. Den sang som talt ud af mit eget hjerte,
toner gav den al min fryd og smerte.


7. Da nynned jeg så småt i aftenstunden:
Flyv, Guldtop, flyv rundt i bøgelunden.


8. O, flyv fra Øresund til Dannevirke,
syng til dans, til skole og til kirke.


9. På folkets modersmål, med Danmarks tunge,
syng, som ingen andre fugle sjunge.


10. Da mærke alle, som har mødre kære,
det er godt i Danemark at være.


11. Da gløder alt, hvad solen har bestrålet,
som det røde guld på modersmålet.
I de dybe dale,
mellem nattergale
og de andre fugle små, som tale.


Folkemelodi / N.F.S. Grundtvig, 1847

Musens sang

1. En enlig lille muse har det svæ’re end man tror
man befinder sig skidtmellem himmel og jord.
Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op
med sit gode humør og sin medbragte krop.
Man var så oplagt til alt, da man kom,
men det er der ing’n, der bekymrer sig om.
En muses liv og levned det betyder ikke spor.
Man er bare et fnug mellem himmel og jord.

2. En muse er en pligtopfyld’ne lille meteor
hun er altid på fart mellem himmel og jord.
Hun kommer, når det kaldes, og hun ofrer hvad hun kan,
om det så er sig selv, for at frelse en mand.
Ak, men hvad har man så ud af sit job,
kun vrøvl og spektakler, og så skal man op.
De småting man har ordnet, nævnes ikke med et ord.
Man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.

3. Der’r mænd nok her i verden, en er lille, en er stor
og de lover en alt, mellem himmel og jord.
Men manden, ham den rigti’e, der får pulsen til at slå,
det er ham som, man ved, at man aldrig kan få.
Jordiske piger til alteret går
den chance er der ingen muse, der får.
Så muser de må hell’re blive hjemme, hvor de bor.
De får hjerterne knust mellem himmel og jord.

Børge Müller / Kai Normann Andersen 1951

Bjørnen vågner

1. Når den slumrende bjørn i sit hi
vågner op efter langvarig dvale
og går ned i de grønnende dale
er den russiske vinter forbi.

2. Den er slunken og finder et sted
hvor bier har efterladt honning
men den savner en plyspelset dronning
den kan dele sin livsglæde med.

3. Ved en flod hvor den sorte stork står
og forellerne springer så sprælske
ser han hende han drømte at elske
dukke frem af den russiske vår.

4. Det er solskin og forår igen
efter vinterens hvasse strabadsfrost –
Vær velkommen, du signede Glasnost
og vel mødt, du, min elskede ven!

5. Selvom hunbjørnen først er lidt sky
si’r hun ja til sin kærlige mage.
De går – uden at se sig tilbage –
mod en sommer, forjættende ny.

Russisk folkemelodi / Benny Andersen

Dyrene i Afrika

1. At dyrene i Afrika,
Er sultne før de spiser,
Det kan man læse nu og da,
I Afrikas aviser.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha, oh-ja, oh-ja, u-ha-ha,
Det kan man læse nu og da,
I Afrikas aviser.

2. I skoven springer aben glad,
Fra træ til træ og leger.
Den lever fint af abemad,
Og abekattestreger.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

3. Og ungerne bliver vugget i,
En palmehængekøje.
Som barnepige bruger de,
En gammel papegøje.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

4. En elefant er brandmajor,
Men ilden gør den bange,
Så derfor brugte man i fjor,
En gammel brilleslange.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

5. Den store løve løber løs,
Og brøler, så man hopper,
Men nu er løvefar nervøs,
For han har fået lopper.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

6. Den tykke flodhest er så rar,
Og vil traktere trommen,
Men da den ingen tromme har,
Så trommer han på vommen.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

7. Og strudsen danser chachacha,
Og samba med chimpansen,
For alle dyr i Afrika,
Kan lide at træde dansen.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

8. At krokodillen bliver til grin,
Den sag er ganske sikker,
For den har drukket palmevin,
Og går omkring og hikker.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

9. Giraffen som kan lide musik,
Tog ikke del i valsen,
For otte små giraffer fik,
I seng med ondt i halsen.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

10. Men næstehornet som har haft,
En dårlig hals som lille,
Gav alle otte hostesaft,
Og piller med kamille.
Oh-ja, oh-ja, u-ha-ha…..

11. At krokodillen sprang itu,
Gør slutningen mærkværdi,
Men hvis vi ikke slutter nu,
Bliver visen aldrig færdig.

Aage Stentoft / Thorbjørn Egner ovs. af Halfdan Rasmussen

Morgensang 40-49